<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nyhedsbrev – juni 2018

Læs i nyhedsbrevet om invitation til kystvandring samt at der nu er mulighed for at deltage i en flimmergruppe.

Skrevet lørdag d. 2. juni 2018

Husk at se med 2. juni kl. 20:00.

PULS – Live indsamling for Hjerteforeningen

For første gang sender dk4 et direkte indsamlings-show, PULS, til fordel for Hjerteforeningen.

PULS har særligt fokus på unge og sportsfolk med hjerteproblemer. Alt ved PULS er sponsoreret og doneret. Det vil sige, at dk4 producerer og udsender showet vederlagsfrit for at støtte den gode sag. Alle artister og værter optræder også gratis.

PULS er det første initiativ af sin slags på dansk TV.

Se mere på www.hjertepuls.dk eller på Hjertepuls.

 

Kystvandring 2018 – på cykel! langs Kalvebod Fælleds kyst med start fra Naturcenter Amager.

Tidspunkt: Søndag den 10. juni 2018.

Start: Klokken 11.00 ved Friluftshuset – Naturcenter Amager.

Slut: Cirka klokken 14 ved Friluftshuset.

Igen i år arrangerer Hjerteforeningen i København S og DN København og Amager cykeltur rundt langs Kalvebod Fælleds kyst. Denne kyst er helt speciel, fordi den er kunstig! Vi cykler stille og roligt fra Naturcenter Amager ud over Københavns største inddæmmede naturområde til fugletårnene på den nyeste dæm-ning, som blev færdig i 2012.Vi får en friluftsvejleder med fra Naturcenter Amager. Iben er biologistuderende og MEGET lokalkendt på Kalvebod Fælled og ved samtidig en masse om naturen.

På turen snakker vi om områdets historie, samtidig med vi nyder den smukke og afvekslende natur. Vi cykler stille og roligt, og der vil være forskellige stop ind imellem. Medbring gerne drikkevarer og eventuelt noget let spiseligt. Der er ikke afsat tid til frokost-pause. Ruten vil være på i alt ca. 14 – 16 km.

Læs mere om Kystvandringen her: www.kystvandringen.dk

Medbring gerne egen cykel – eller lej én ved Frilufts-huset for 40 kroner. Der er cykler til både større børn og voksne. Turen er gratis – der er ingen tilmelding – bare mød op.

Flimmergruppen

Der kan optages nye medlemmer af gruppen i efteråret 2018.

Gruppen er for mennesker med atrieflimmer.

Vi udveksler erfaringer og oplevelser i forbindelse med tilstanden og taler om de forskellige behand-linger (f.eks. medicin, stød, ablation) vi hver især er i, og hvordan tilstanden påvirker vores generelle trivsel.

Gruppen har eksisteret i fire år, og der er en positiv, åben og støttende atmosfære. Vi regner med aller-højst at være 8 personer til møderne.

Vi mødes torsdage fra kl. 15:00 til 17:00 i Sundheds-hus Amager. De konkrete datoer er ikke fastsat endnu.

Kontakt venligst birgiterichsen@me.com for yderligere information.

Traditionen tro vil frivillige fra Hjerteforeningen tilbyde gratis måling af blodtryk i diverse Matas-forretninger. Vi annoncerer i nyhedsmail’en og på vores Facebook -side, når vi har nogle dato’er og steder på plads.

 

 

 

Faste aktiviteter

 

 

Gåture på Amager Fælled

Hver søndag kl. 10:00 til og med 16. december 2018.

Startsted: DR Byens metrostation, og vi slutter samme sted. Ruten er Hjertestien på Amager Fælled.

(Ruten er i alt på mellem 4 og 5,5 km).

 

Sommer-gåture startede torsdag den 17. maj klokken 19 og varer til og med 25. oktober. I oktober måned starter turene dog allerede kl. 17:15.

 

 Facebook

 

Facebook: https://www.facebook.com/hjerte2300s/

 

I ønskes alle en rigtig god sommer.

 

Med de venligste hilsener og på vegne af Hjerteforeningen i København S

 

Margit Grome.