<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nyhedsbrev maj 2018

Skrevet søndag d. 29. april 2018

Invitation til hjertecafé med foredrag

 

Tidspunkt: Torsdag den 3. maj 2018 klokken 15:00 til 17:00.

Sted: Sundhedshus Amager, Hans Bogbinders Allé 3, Indgang 7,1. sal, Træningssal 2, 2300 København S. OBS: Indgang 7 er inde i gården.

 

Emne: ”Mave-tarm-systemet – et overset kæmpeorgan”.

Ved farmaceut fra Apoteket Trianglen, Lene Rasmussen.

Lene vil gennemgå mave-tarm-systemet kort og godt. Hun vil komme ind på forstoppelse og diarré og dets indvirkning og dermed betydning for medicin.

Endvidere vil Lene komme ind på Q10, som skal være godt for hjertepatienter og mælkesyrebakterier. Til sidst vil Lene runde af med gode råd om medicin, når man skal ud at rejse.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Hvis du har spørgsmål til din egen medicin, vil der også være mulighed for at spørge i pausen eller efter oplægget.

Foredraget er gratis, tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.

Hjertecaféerne i København S er et mødested for borgere med hjerte-kar-sygdom. Pårørende er også velkomne. Her er mulighed for at få udbredt kendskab til sygdommen og hvordan den kan håndteres samt udveksle erfaringer med hinanden.

Urbanfestival, 5. maj klokken 11-17 i Urbanplanen

Hjerteforeningen i København S stiller op med en stand. I er meget velkomne til at komme forbi for at få en snak om sund levevis, aktiviteter i nærområdet samt evt. få kontrolleret blodtrykket. Der vil være røde balloner til børnene.

Man kan læse mere her: https://www.urbanplanen.com/single-post/2018/04/06/Program-Urbanfestival-5-maj-2018

 Skovtur torsdag den 10. maj, Kristi himmelfartsdag.

Med start fra DR Byens metrostation klokken 9:10 vil turen gå med bus til Strandmøllen og herfra vil vi vandre i den skønne natur mod Brede. På turen vil vi spise vores medbragte frokost, og der vil være mulighed for at få kaffe og kage.

Se specielt opslag om dette

Ladywalk, mandag den 28. maj – Amager Strand.

Også i år deltager Hjerteforeningen i København S med en stand på Tiøren på Amager Strand.

I er så hjerteligt velkomne til at besøge vores stand også her.

Yderligere oplysninger:

https://ladywalk.dk/

Faste aktiviteter

Hjertemotion er startet igen 6. januar 2018 og sidste gang er 5. maj 2018.

Gåture på Amager Fælled

Hver søndag kl. 10:00 til og med 16. december 2018.

Startsted: DR Byens metrostation, og vi slutter samme sted. Ruten er Hjertestien på Amager Fælled.

(Ruten er i alt på mellem 4 og 5,5 km).

Flemming har meddelt, at sommer-gåture starter torsdag den 17. maj klokken 19 og varer til og med 25. oktober. I oktober måned starter turene dog allerede kl 17:15.

 

 

 

 

Facebook: https://www.facebook.com/hjerte2300s/

 

 

 

 

Med de venligste hilsener og på vegne af Hjerteforeningen i København S

Margit Grome.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var en hyggelig og velbesøgt messe ” Krop i balance”, som hjerteforeningen i København S deltog i, søndag den 15. april 2018. Det foregik i kulturhus Islands Brygge. Her står Hanne og Crista parat til at måle blodtryk.