<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen København S

Igen i år deltog Hjerteforeningen i København S i Lady Walk

Beretning om Lady Walk på Amager Strand - der var stor søgning til Hjerteforeningens stand

Skrevet torsdag d. 1. juni 2017

Årets Lady Walk på Amager: Som sædvanlig blev også Hjerteforeningen København S inviteret til at lave en stand på det græsareal, der kaldes “Femøren”.

Vi fik kontakt til arrangørerne, og igen i år var der et fint telt samt borde og bænke sat frem til os. Det er virkelig fin service – og vi siger tusind tak.

IMG_2735 IMG_2739 ver 3 IMG_2754IMG_2762 IMG_7243

En stor del af bestyrelsen fra hjerteforeningen i København s og frivillige var til stede. Vi havde brochurer og balloner med – solgte hjertepins – og så tilbød vi at måle blodtryk. Det var der virkelig stor interesse for. Vi målte i alt 76 blodtryk.

Mange tilkendegav, at de var medlem af hjerteforeningen, og det var jo dejligt at høre.

Vi var nogle stykker der gik ud på ruten, og det er en helt speciel fornemmelse at gå med tusindvis af andre kvinder – alle iført årets T-shirt og rygsæk.

Desværre var det lidt køligt, så ekstra overtøj var der også behov for.

Efter gåturen var der en del, der blev på pladsen og spiste medbragt med – eller købte pølser og drikkevarer ved “grill-pladsen”.

Hen i mod kl 21 ebbede det ud -men hele tiden var der ret stor interesse for vores stand, og det var naturligvis dejlig at se. Tusind tak til alle der hjalp til i vores bod – og arrangørerne der sørgede for telt til os – og 2 søde kvinder, der stod for salg af IDOMOVE-armbåndet.

Og naturligvis også til alle jer seje kvinder, det tog turen rundt – enten 7 km eller 12 km. I er på den måde med til at støtte hjerteforeningen, idet en del af overskuddet går til denne.