<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen København S

NYTÅRS MARCH

Ta’ hul på et nyt sundt år - Du kan tage de første skridt ved at gå med på nytårsgåturen sammen med Hjerteforeningen i København S.

Skrevet søndag d. 13. november 2016

Ta’ hul på et nyt sundt år

Står et lettere og mere aktivt liv øverst på ønskelisten for 2017, er der rig mulighed for at kickstarte det med en frisk gåtur med Hjerteforeningen i København S. Kom og vær med på årets første dag

Med lyden af nytårets fyrværkeri og ”Vær velkommen, Herrens år” hængende i baghovedet hilser Hjerteforeningens frivillige landet over 2017 velkommen med traditionelle gåture. Her kan du kan gå det nye år i møde sammen med familie, naboer og venner.

Et nyt og friskt år får os ofte til at kigge gamle vaner efter i sømmene og skifte spor henimod en sundere og mere aktiv livsstil med mere motion. Du kan tage de første skridt ved at gå med på nytårsgåturen sammen med Hjerteforeningen i København S.

–       ”Vi har arrangeret denne Nytårstur i flere år, og det er et rigtigt hyggeligt arrangement og en god måde at starte det nye år på”, siger Margit Grome, som er formand for denne lokale hjerteforening.

Turen er 4,5 kilometer lang og følger hjertestien på Amager Fælled.

Mødestedet er Metrostationen DR-byen. Starten går nytårsdag kl. 14.

Alle kan være med. Der er ingen tilmelding, og man kan bare møde op.

Efter turen er Hjerteforeningen vært ved at servere juice eller en ”lille en”, så vi kan ønske hinanden godt nytår.

 

Find turene i din region

Familie og venner mødes over hele landet til årets friske nytårstur. Få et overblik over gåturene i din region på http://lokal.hjerteforeningen.dk/www/kalender/.

 

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Margit Grome, fra Hjerteforeningens lokalforening i København S, mail: [email protected].